Kostpolitik for Ørding Børnehus

Kostpolitik


Bestyrelse og personale i børnehuset tillægger kostenen stor betydning for børnenes og devoksnes trivsel. Dette betyder at vi her i børnehuset sørger for at børnenetilbydes en sund, ernæringsrig og varieret kost.

Ansvaret for planlægningen og bearbejdningen af kosten til børnene ligger hovedsagelig hos vores køkkenassistent. Børnene får serveret mad i børnehuset. Dvs. der skal ikke medbringes mad hjemmefra. Ugens madplan hænger på væggen ind til stuen.

 Vi synes det er værdifuldt at have en madordning, hvor der er mulighed for at prøve forskelligt, lækkert og anderledes mad, som stimulerer sanserne og giver appetit. Vi giver børnene mulighed for at hjælpe til med at tilberede maden både ude og inde.

Morgenmad mellem 6.00-8.00:

Morgenmaden serveres så der er mulighed for at børn og voksne kan sidde sammen i en hyggelig atmosfære. Der serveres groft brød, havregrød, havregryn, havrefras og cornflakes, ind i mellem tilbydes tykmælk med hjemmelavet müsli, frisk frugt, mandler, rosiner m.m. I børnehaven drikker vi minimælk - og om fredagen er der pålægschokolade til brødet.

Formiddagsmad ca. 9.00:

Frugt skåret i indbydende stykker og rugbrød med pålæg.

Frokost ca. 11.00:

Frokosten består af rugbrød med forskelligt slags pålæg; kødpålæg, fiskepålæg, æg, ost og figenpålæg m.m. Af og til serveres lidt lunt til rugbrødet som frikadeller, fiskefilet og leverpostej. Hertil tilbydes forskellige grøntsager - og én gang i ugen serveres der varmt mad.

I sommerhalvåret spiser de største børn ofte ude og her er maden smurt og tilberedt på forhånd. De mindste børn spiser inde og smører som oftest selv deres rugbrød og vælger pålæg.

Eftermiddagsmad 13.30-14.00:

Denne serveres gerne udenfor så børnene spiser på legepladsen. Eftermiddagsmaden kan bestå af  koldskål, knækbrød, rugbrød, pølsehorn, minipizza, boller eller franskbrød. Alt brød i børnehaven bages på groft dej. Der tilbydes altid frisk frugt - og børnene drikker vand til eftermiddagsmaden.

Omkring kl. 16.00 tilbydes børnene igen frugt.

Bålmad:

Vi laver jævnligt mad over bål  - og spiser så alle udenfor. Bålmaden kan være forskellige supper, wokmad, risengrød, syltetøj og brød, pandekager og snobrød.